Ph.d. i maritime anliggender

I løbet af den første fase af ph.d.-studier gennemfører kandidater et forskningsmetodologiprogram og udvikler deres forskningsforslag. I slutningen af denne indledende periode afholdes det første progressionsseminar, hvor kandidater hver præsenterer deres forskningsforslag.

Gennem hele ph.d.-uddannelsen afholdes yderligere progressionsseminarer, hvor kandidaterne præsenterer deres hidtidige arbejde og deres forskningsplaner for den næste 12-måneders periode. Efter hvert seminar mødes Progressions Board og behandler kandidatens fremskridt. På dette bestyrelsesmøde tages der stilling til, om kandidaten skal have lov til at gå videre til næste fase af forskningen.

Forsvaret af hver ph.d.-afhandling bedømmes af et særligt nedsat udvalg, som omfatter mindst én senior og anerkendt ekstern ekspert på det relevante område, fra en etableret organisation.

En kandidats tilmelding kan opsiges på ethvert tidspunkt, hvis hans/hendes fremskridt ikke anses for at være tilfredsstillende.

Avanceret standing

En kandidat, der har afsluttet en del af en ph.d.-grad et andet sted, kan overføres til WMU -programmet med avanceret status. Indskrivningsperioden på WMU varierer i forhold til den forskning, de allerede har gennemført, men den tilladte minimumsperiode skal omfatte mindst to progressionsseminarer og afhandlingen (140 EC). En kandidat med avanceret status skal derfor have været registreret i mindst 12 måneder.

De vigtigste forskningsområder

De fleste ph.d.-studier falder inden for et af de følgende emner, men WMU -programmet giver også gode muligheder for tværfaglige projekter, så ph.d.-studerende kan forfølge deres egne og deres organisations særlige interesser.

Forskning i havmiljøet (MER-gruppen)

Dette forskningsområde dækker miljøforvaltningsspørgsmål i kyst- og havområder, især i forbindelse med maritime sektorer som f.eks. skibsfart. Tværfaglige spørgsmål vedrørende oceanografi, forurening og økosystembaseret forvaltning hører også ind under dette forskningsområde. De seneste projekter omfatter spørgsmål om forvaltning af ballastvand, herunder invasive arter, PSSA'er, beredskabsplanlægning i forbindelse med olieudslip, havpattedyr og skibsfart, klimaændringer og integreret kyst- og havforvaltning.

Søfartsstyrelsen: Lov, politik og sikkerhed

Dette forskningsområde dækker regeringers og administrationers rolle i forbindelse med lovgivning, regulering og håndhævelse af specifikke problemer i søfartsindustrien. Det drejer sig bl.a. om sikkerhed, havret, søfarendes rettigheder, arbejdsret og -politik på søfartsområdet, havmiljølovgivning og andre spørgsmål på det offentlige eller private område med direkte indvirkning på udviklingen af søfartslovgivning og -politik. De seneste forskningsprojekter omfatter komparative analyser af Rotterdamreglerne og en kritisk evaluering af de internationale juridiske rammer for pirateri og andre ulovlige handlinger til søs.

Maritim uddannelse & Uddannelse, menneskelig og organisatorisk udvikling (METHOD-gruppen)

Dette forskningsområde giver mulighed for at bidrage til den tværfaglige diskurs og praksis, der vedrører den optimale udvikling og velfærd af menneskelige ressourcer i forbindelse med maritime organisationer og stater. Blandt andet følgende er i fokus: MET-systemer, deres juridiske, administrative og operationelle rammer og deres politiske grundlag; forvaltning og udvikling af menneskelige ressourcer i en maritim kontekst; organisationskultur, læring og udvikling; inter- og intraorganisatorisk videnforvaltning; mangfoldighed og kommunikationsspørgsmål; teknologiens rolle i formidlingen af resultaterne af de foregående fokuspunkter.

Maritime Energy Research Group (MarEner Group)

Energistyring og -effektivitet, vedvarende energi og teknologisk innovation ligger til grund for arbejdet i denne gruppe, som har til formål at levere løsninger, der hjælper det internationale søfartssamfund med at opnå en bæredygtig og kulstoffattig industri. Gruppens forskning fokuserer på den grundlæggende forståelse af energi og anvender denne forståelse på tværs af området fra skibe til havne og fra offshore-strukturer til skibsværfter for at sikre en omkostningseffektiv, sikker og miljøvenlig udnyttelse af ressourcerne.

Maritim risiko og systemsikkerhed (MaRiSa-gruppen)

Denne forskningsgruppe har specialiseret sig i udvikling af tværfaglige forskningstilgange inden for styring og forvaltning af maritime risici med særlig fokus på sikkerhed til søs og menneskerelaterede spørgsmål. Den tekniske udvikling, som f.eks. konceptet e-navigation eller brugen af simulering til at hjælpe med risikovurdering til søs, tages også op til overvejelse. Gruppen har i en lang periode været meget aktiv i en lang række EU-finansierede projekter, herunder MarNIS, ADOPTMAN, IMPACT og team safety, samt andre projekter som ProGreenShipOperation og forskning i SAR for passagerskibe.

Politik og forvaltning af havene

Dette forskningsområde giver mulighed for at bidrage til en omfattende forståelse af det indbyrdes forbundne globale social-økologiske kyst- og havsystem og støtte opfyldelsen af internationale mål for bæredygtig havforvaltning og ansvarlig havforretningspraksis. Forskningsområderne omfatter bl.a.: forståelse af kyst- og havøkosystemer i forandring, undersøgelse af den blå økonomi og bæredygtig forretningspraksis i havene, undersøgelse af regionale sociale og økonomiske tendenser og deres indvirkning på havets sundhed og bæredygtighed, analyse af forvaltningen og effektiviteten af beskyttede havområder, bidrag til integrerede kystbeskyttelsesstrategier, støtte til tilpasning til klimaændringer og fremme af de internationale retlige rammer for havet.

Skibsfart og havneforvaltning

Dette forskningsområde undersøger alle områder inden for skibs- og havneforvaltning og giver mulighed for at foretage dybtgående undersøgelser inden for områderne maritim økonomi, skibs- og havneoperationer og -forvaltning, skibs- og havnepolitik samt inden for beslægtede områder som logistik, skibsfinansiering, lasthåndtering og havneforvaltning.

Doktor i filosofi i maritime anliggender