Ph.d.-kursus i livsforløbsforskning

Ph.D. program i livsforløbsforskning fremmer studiet af livsforløb og de væsentlige begivenheder, der former dem fra et holistisk og tværfagligt perspektiv. Programmet etablerer en alliance mellem forskere fra de biomedicinske, psykologiske og sociodemografiske områder.

Ph.d.-programmet i livsforløbsforskning vil træne en ny generation af højt kvalificerede forskere, der er afhængige af en evidensbaseret tilgang med stor vægt på kvantitative metoder og dataanalyse.

Unikke træk ved ph.d. program i livsforløbsforskning:

• Tematisk snarere end disciplinær identitet
• Konsortiets super-afdelingsmæssige og superregionale karakter for at overvinde fragmenteringen af lokale tilgange
• Undervisningsstruktur på flere niveauer drevet af et stort videnskabeligt konsortium

Ph.d.-uddannelsens teoretiske præmisser

Livsforløbsperspektivet giver mulighed for en omfattende undersøgelse af, hvordan begivenheder, der markerer individers liv i deres nøglefaser af udvikling og tilbagegang, manifesterer sig og ændrer sig over tid og rum.

​Tre principper danner grundlaget for vores holistiske tilgang til studiet af livsforløbet:

• ​Kumulerede hændelser: tidligere erfaringer (herunder dem i livmoderen) former en persons nuværende status inden for forskellige livsdomæner (sundhed, geografisk mobilitet, familie, arbejde og socioøkonomisk position);
• Forbundne liv: begivenheder i ét livsdomæne (sygdom, jobtab, skilsmisse) kan påvirke alle andre domæner;
• Historisk periode og kontekst: perioden og konteksten, som individer lever i, påvirker sandsynligheden, timingen og rækkefølgen af vigtige livsforløbsovergange.

Et individs livsforløb bør ikke betragtes som en vilkårlig kæde af begivenheder. Snarere, når oplevelser følger hinanden, ledes mennesker i stigende grad ind i bestemte baner, og andre muligheder falder i sandsynlighed eller lukkes helt af. Faktorer på mikroniveau (individer), meso-niveau (f.eks. husholdninger, plejeudbydere, frivillige organisationer og virksomheder) og makroniveau (samfund, institutioner) er alle afgørende.

Vi sikrer synergier ved design, da ph.d.-programmet i livsforløbsforskning inkorporerer tværfaglige perspektiver, der forener det biomedicinske, psykologiske og sociodemografiske. Ph.d.-programmet i livsforløbsforskning vil træne en ny generation af studerende i stand til at triangulere begreber og metoder fra disse forskellige tilgange til at udrede livsforløbsdynamikken.

Ph.d.-uddannelsen i livsforløbsforskning vil være baseret på og implementere en evidensbaseret tilgang med stor vægt på kvantitative metoder og dataanalyse. Derudover kan kvalitative tilgange afsløre vigtig indsigt i de muligheder og udfordringer den enkelte står over for.

Hvad det tilbyder

• 3-årige stipendier
• En undervisningsstruktur på flere niveauer med online- og tilstedeværende kurser på University of Florence og værtsuniversiteterne
• 30 point disciplinær og tværfaglig undervisning
• Dedikerede vinter- og sommerskoler
• Op til 12 måneder af en forskningsperiode i udlandet

Biomedicinsk læseplan

Dette pensum har til formål at studere biomedicinske aspekter relateret til livets kritiske aldre fra fødsel til død, udvikling langs en vej fra barndom, ungdom og voksen- og senilliv.

Ph.D. studerende, der deltager i dette pensum, vil udføre deres forskning inden for tre mulige områder: beskæftiger sig med biologiske mekanismer, håndtering af risiko og forebyggende faktorer, og beskæftiger sig med kliniske og prognostiske aspekter, herunder farmakologiske aspekter og organisatoriske ledelsesaspekter.

​Undersøgelsen inden for disse tre områder kan omfatte metoder og værktøjer fra biokemisk biologi, molekylærbiologi, fysiologi, farmakologi og medicin (pædiatri, intern medicin, neurologi, geriatri og epidemiologi), med en stærk vægt på sameksistensen af ​​de forskellige tilgange og deres integration med socio-demo-psykologiske aspekter.

​Særlig opmærksomhed vil blive givet til spørgsmålet om sund aldring og psykofysisk velvære gennem hele livsforløbet. Forskningsaktiviteter kan blandt andet omfatte laboratorieaktiviteter (in silico, in vitro, in vivo), kliniske undersøgelser (observationelle eller eksperimentelle), populationsætiologiske undersøgelser og funktionelle undersøgelser. En kønstilgang og fokus på uligheder i sundhed vil også blive lagt vægt på.

Psykologisk læseplan

Denne læseplan har til formål med strenge kvantitative og kvalitative analyseteknikker at studere udviklingsbanerne, processerne for kontinuitet og diskontinuitet i udviklingen fra undfangelse til død, og de individuelle, kontekstuelle og makrosociale faktorer, der kan forklare adaptive og maladaptive veje i livsforløbet.

Der vil blive lagt særlig vægt på rollen som risiko- og beskyttelsesfaktorer, mekanismer for kontinuitet og diskontinuitet og processer med modstandskraft og sårbarhed. Et vigtigt teoretisk og metodisk fokus vil være på processernes multidirektionalitet med særlig opmærksomhed på det faktum, at udviklingsændringer kan være forskellige i tidspunktet for eller indtræden af ​​forandringer, i retningen og hastigheden af ​​ændringer eller en kombination af timing, retning og hastigheder. af forandring.

Disse problemstillinger vil blive undersøgt gennem en multidimensionel teoretisk og empirisk tilgang med anvendelse af multi-level analysemetoder og longitudinelle forskningsdesign.

Læreplanen vil specifikt omhandle overgange mellem barndom, voksenliv og aldring om disse forskellige stadiers udviklingsopgaver og de typiske og atypiske processer i livscyklussen.

Sociodemografisk læseplan

Denne læseplan behandler årsagerne til og konsekvenserne af vigtige overgange i individers livsforløb (f.eks. familie og fertilitet, migration, uddannelse og beskæftigelse) og deres indbyrdes forhold til økonomiske, sociale og politiske dynamikker.

​Tilgangen vil i høj grad være tværfaglig, så begreberne og værktøjerne inden for demografi og socialstatistik vil blive beriget med bidrag fra sociologi og andre samfundsvidenskaber.

​Særligt omhandler læseplanen: fertilitet og frugtbarhed; familie dynamik; sundhed og dødelighed; aldring; intern og international migration; og forholdet mellem befolkningsdynamik og biologiske, miljømæssige, kulturelle, institutionelle, økonomiske og sociale faktorer. Disse spørgsmål behandles både ved at analysere udviklingen og tendenserne for demografiske aggregater (makroanalyse) og ved at dykke ned i de mekanismer, der ligger til grund for livsforløbsadfærd (mikroanalyse) fra et komparativt perspektiv over tid og rum.

Studiet af livsforløb vil være baseret på anvendelsen af ​​strenge statistiske teknikker: longitudinelle og multi-level dataanalyse og kausale og eksperimentelle tilgange vil være de grundlæggende metodiske værktøjer. Derudover lægges der stor vægt på metoder til undersøgelsesdesign og indsamling, bearbejdning, analyse og integration af data fra forskellige kilder og af forskellig karakter (f.eks. tekstlige, relationelle, audiovisuelle, geo-referencede data).

• Universiteter og offentlige og private forskningsinstitutter
• Faciliteter i det nationale sundhedssystem, offentlige og private specialiserede laboratorier og klinikker
• Offentlige, private eller non-profit organisationer af personlige tjenester
• Farmaceutiske, kemiske og bioteknologiske virksomheder
• Offentlige og private diagnostiske forskningscentre eller laboratorier
• Forsikrings- og konsulentselskaber
• Tjenester til videnskabelig kommunikation og formidling af livsforløbsrelaterede temaer
• Fonde, der finansierer forskning inden for de biomedicinske, psykologiske og sociodemografiske områder